Surt, surt, surt..

Er der nogle af jer der kender følelsen af at være så forelsket, at man er skrækslagen for at miste personen? Alle de nætter man ligger lys-vågen i flere timer, og bare tænker på alt og ingenting, alle de tanker vi gør os og al den frygt. Er det bare spild, eller kan der være noget om det når man begynder at frygte? Det jeg mener er at, man siger, ens krop ikke lyver - hvad så når ens krop føles helt ødelagt og skræmt, fordi man er bange for, der skal ske noget slemt, er det så bare noget vi skal lukke øjnene for, eller er det et tegn på at man skal til at kæmpe, for det der betyder noget? Hvis i forstår mig ret.. Nu har min kæreste og jeg været sammen i over halvandet år, og stadig render jeg, og er bange hele tiden. Kærlighed er ikke altid let, men det er helt sikkert, at det er alt det hårde arbejde og konflikterne værd! Det er bare skræmmende hvad kærlighed kan gøre ved mennesker. Men som ordsproget siger, størst af alt er kærlighed. Det ville være så smart, hvis man selv kunne bestemme sit humør og sine følelser, eller bare sit liv. Men på den anden side, hvornår holder man nogensinde op med at frygte at miste? Det må være dagens undring...
Skriv en kommentar og lad mig hører hvad i tror.

Billede af: Stine Olsen



Ps. tak for al den gode support på mit tidligere indlæg! :)

Halløj i stuen

Hej allesammen. Jeg har længe overvejet at begynde på at blogge, eftersom jeg elsker at læse andres blogge, og fordi jeg tit har følelsen af, at ville sige alle mulige ting, men aldrig får det gjort. Jeg er en pige, vi har meget at sige, og mange af tingene er faktisk helt uden indhold. Hvilket nok også er grunden til, at de eneste bloggere jeg har set, har været piger. Ej, i bund og grund tror jeg egentlig ikke, drenge er meget anderledes end piger, alt efter hvilken pige og hvilken dreng man prøver at sammenligne. Man sammenligner jo heller ikke en prostituerede med en dreng som er bange for kontakt med kvinder. Men sådan helt ind i personligheden tror jeg ikke, vi er særlig forskellige. Uups - sidespring, dem kommer i til at læse mange af, eftersom jeg er god til at snakke udenom! Det scorede mig et 10-tal til historie eksamen faktisk ;-)

What to say.. Jeg synes egentlig, bare i skulle skrive til mig i min indbakke på facebook, hvis i har noget i gerne vil have jeg skal skrive om. Eftersom alle jer der nok læser dette er venner med mig inde på facebook, udgiver jeg ikke mit facebook-navn, men hvis i ikke er venner med mig så smid en kommentar herunder.
Jeg ved godt, jeg virker meget spontan og ''ivrig'', men det er jeg altså ikke, jeg er bare fantasiløs! Øvv ..

I denne blog tror jeg egentlig bare, jeg vil snakke lidt om min dag! Min dag har været en dårlig dag i forhold til så mange andre dage. Jeg har gået og været lidt ked af det og lidt forvirret hele dagen, men det er blevet bedre her til aften. Jeg har egentlig ikke lavet særlig meget idag - Dejligt!!! Jeg vågnede ved 10-11 tiden fordi min mobil larmede, fordi jeg havde fået en SMS fra min søde kæreste. Og straks var jeg ude af sengen og nede for at lave min morgenmad som bestod af sago-grød-suppe-gryn-et-eller-andet-som-tog-MEEEEEEEGET-lang-tid-at-lave og en smoothie der ikke smagte af noget. Jeg er ikke særlig god til at lave mad, skal det lige siges! Men ned skulle det.. Så lå jeg lige og dovnede lidt, indtil min far kom hjem, og jeg kunne komme ned, og købe de sidste ting jeg manglede til, at kunne bage en chokoladekage. ''Opskrift til fugtig chokoladekage. ....... Lad ikke kagen bages for længe, da den skal være lidt fugtig i fugen.'' - Jeg kunne ikke ignorere det sjofle så brød ud i latter med det samme, men lignede samtidig et spørgsmålstegn: hvem fanden skriver sådan noget?!! Nå men da jeg kom hjem igen, begyndte bageren her at bruge sine bageevner. Forstår det ikke, jeg plejer altid at lave kager efter mit eget hoved, dvs. følger ikke opskrifter og alligevel smager de faktisk ret godt, men denne gang fulgte jeg en opskrift, og der gik det helt i vasken! Forbandede lort.. Og jeg lavede endda 2 bradepander. Øv øv.. Nå, men ligenu sidder, og jeg ser South Park, hvilket piner mig en del. Som nogle af jer nok ved, var jeg jo Kenny fra South Park til min sidste skoledag, og siden da har jeg ikke rigtig kunnet lide at se det, fordi Kenny altid er den der bliver dræbt. Synes ikke, at det er fair.. Men nu vil jeg afslutte og gå ned og vente mig noget mere lorte-kage. Vi ses :)